|
Den 22 december i 86 var Niels Erik hos en kunde, Kristen Nielsen i Vrou, for at klovbeskære. Kristen havde 3 New forest ponyer, som han skulle ha` solgt, da han ikke havde plads til dem på grund af gårdbrand. Han ville absolut sælge ponyerne til Niels Erik, men da vi jo havde DV heste, var han ikke interesseret. Niels Erik fik afsat Kristens avlshoppe til en svoger samme dag. Da de så skulle afregne for arbejdet. Sagde Kristen Nielsen, at Niels Erik skulle ha` den lille røde hoppe. Niels Erik mente vi havde heste nok. Men manden blev ved…. Du kan da gi` mig et bud på den lille Tanja. Så bød Niels Erik 3.000.kr. Han fik den. Ja så hængte han jo på den. Den var ikke ligefrem velkommen her, hverken af Hilda eller vore DV heste. Den skulle snart ud af vagten igen, men….. den blev.
Vi tog til Horsemosen som havde åbent hus. Vi vidste jo ingenting om New forest ponyer. Der fik vi så lidt indblik i avlen. De havde unghingsten Bavian i græs for sommeren. Han skulle sælges. Han blev vist frem på ridebanen. Da var jeg (Hilda) bare solgt. Han gik og førte sig frem, som en mini varmblods hest. Ham måtte jeg bare ha`. Niels Erik sagde nej. Vi skulle bare ha den lille røde solgt. Jeg listede mig hen til Hans Nielsen, som ejede hingsten for at spørge, hvad han skulle ha` for sådan en lille hingst. Han nævnte en pris. Niels Erik var ikke interesseret. Vi kom hjem og snakkede meget om den smukke hingst. Hans ringede flere gange og talte med Niels Erik, men stadig …nej. Hans ringede igen. Endelig sagde Niels Erik OK.
Da vi havde købt Bavian lånte Hans os nogle stambøger. De blev nærlæst. Det var jo helt nyt og spændende læsning.
Vi skulle så til kåring med den lille Tanja. Hun skulle gøres klar.. Halen blev klippet, der blev flettet efter alle kunstens regler (DV) regler. Da vi kom til kåringspladsen i Herning, og så hvordan de andre hopper var gjort klar, kunne vi godt se, at det ikke var helt efter bogen. Hans Nielsen trøstede os med, at dommerne nok kunne se, at det med klipningen ved haleroden nok var en påført skade. Niels Erik skulle selv mønstre Tanja. Det skulle jo ikke være noget problem, da han havde mønstret DV i mange år. Da han havde løbet med hoppen, og gjort hvad han mente, han skulle. Martin Bloch, som var en af dommerne spurgte forsigtig, om Niels Erik kunne holde til en tur mere…... Det mente han nok han kunne, men trods det blev det kun til en 2.kl. B. Alligevel blev Tanja mor til broncemedaljehoppen, Elmholts Barbeth. Denne hoppe er efter Bavian.
Da Bavian skulle til kåring, var det vildt spændene. Hvordan ville det gå. Det var i Boller. Vi havde fået en pige Ane til at fremvise ham, for det med Niels Erik var jo ikke så godt. Anita stod på sidelinjen sammen med Hans. De var ikke helt tilfredse med fremvisningen. Vi sagde til Anita: Hvis hun troede, hun kunne gøre det bedre, ville vi da være glade for det. Det gjorde hun så i mange år. Bavian endte med at blive Årets hingst og ungskuets bedste hingst.
Da vi var kommet hjem efter den famøse kåring med Tanja (hun blev senere kåret i 2.kl.a.) var vi klar over, at hvis vi ville noget med NF ponyer, måtte vi ha` fat på bedre avlsmateriale.
Vi averterede i Jyllandsposten efter en 1.kl. NF hoppe. Vi fik mange tilbud. Bl. a. fra Eskehøjgaard og Horsemosen. Vi valgte at besøge Eskehøjgaard. De havde en pæn pony til salg, men den faldt vi ikke for, da vi jo var ude efter en 1. kl. pony. Vi så Eske Højgaards Vild Avantgarde. Den måtte vi bare ha`. Men se, der var bare lige det, at Martin sagde, hun ikke var til salg. Niels Erik spurgte: Jamen hvad skal hun koste. Martin nævnede en ”ublu” pris. Niels Erik sagde: den ta`r vi. Vi har ikke et øjeblik fortrudt det køb. Horsemosens Julia havde vi set på Landsskue i 88. Hende kunne vi også godt li`. Vi fik hende til samme pris. De var begge 2 år. Det var en stor dag, da vi lukkede dem på fold første gang. Så var det spændende, hvordan det nu ville gå, når de skulle til Kåring. De blev så klargjort. Nu havde vi jo lært, at det ikke var DV heste vi stillede. Begge de 2 dejlige ponyer blev kåret i 1.kl. med sølvmedalje. Så var vi i gang.
Det viser, at vil man avle, så er det bedste ikke for godt. Mange tror, at hvis de bare køber en pony på et stutteri, er alt i orden. Men der er der jo også forskel på kvalitet og priser. Det er jo som regel sådan, at kvalitet og pris følges ad. Sætter man sig det mål, at avle rigtig gode ponyer, kan avlsdyrene ikke være for gode.
Vi har hele tiden satset på at avle elegante ponyer med et godt sind og en super bevægelse: Det er selvfølgelig ikke altid, det helt lykkes, men sådan er avl. Det er jo det som gør det spændende at avle.
Vi har haft rigtig mange gode timer med NF ponyerne. Det er en livsstil. Vi har været heldige med, at hele familien har bakket op om Stutteri Elmholt. Især de sidste år har Mie været primusmotor ved udstillinger.
Vi har haft en rigtig god berider i Karen Thorsen gennem 40 år. Det er mange heste og ponyer, som har været i uddannelse hos hende.
Vi har fået mange venner og er kommet til at kende rigtig mange mennesker både i Danmark og udlandet. Det er jo ikke bare ponyerne. Det har samtidig givet en masse oplevelser og rejser.
Elmholt har solgt ponyer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien og Schweitz.
|
